
Identitet
Jeg var så heldig at få lov at tegne denne identitet op: Et brand, som giver jægere mulighed for at passe endnu bedre på vores skønne natur ved hjælp af en patronopsamler.
Logo
Oprindeligt skulle brandet have heddet “Caatched”, men da jeg ikke var helt overbevist om, at det var noget, jyske jægere kunne udtale, kom jeg på navnet “We Caatch”. Her taler vi også stærkt ned i det fællesskab, som brandet gerne vil skabe. De var heldigvis med på navneskiftet, og derfor hedder brandet “We Caatch” i dag.
De ville gerne have infinity a’erne ind i logo, for at understøtte bæredygtigheden – derfor dette unikke tegn.
Skriftbilledet
Coolvetia er en af mine favoritter, når det kommer til fonte med karakter. Den har nogle smukke bogstaver, som har god energi og en god rygrad. Hertil går Montserrat bare godt hånd i hånd.
Ja – det er bestemt også en af mine darlings, fordi den er smukt designet, kommer i mange varianter og en gratis Google font, så alle kan bruge den.
Farver
Grønne toner: But of course: Natur, miljø, jagt, genbrug.
Display: Er der brug for ekstra opmærksomhed, er den skarpe orange rigtig stærk at bruge. Den er ”indirekte” komplimentær til den grønne, og en af de klassiske jagtfarver. Når man ser grøn og orange sammen, tænker man på det samme på jagt.
Neutrale / baggrundsfarver: En sekundær farve, der er mere neutral. Her har jeg valgt de klassiske gråtoner, fordi det lader de andre farver poppe rent og fint frem.









